Vittighed

Julius 6 år

Der var engang 3 mænd.

Den ene kunne kun sige ja, den anden, kniv og gaffel, og den trejde kunne kun sige juhuu.

De 3 gik sig en tur og kom forbi et sted hvor der var sket et mord. Politiet som var til stede spurgte om det var dem der havde slået personen ihjel.

Den første svarer ja.

Så spørger politibetjenten, hvordan de havde slået personen ihjel.

Den anden svarer, med kniv og gaffel.

Derpå siger betjenten, jamen så skal i jo i fængsel.

Den tredje person udbryder.

JUHUU.

Julius var begejsret for at fortælle vittigheden. At han som den eneste i drenge flokken, kunne huske en vittighed gjorde ikke begejstringen mindre.

Han fortalte den meget godt, han var klar over, at for at forstå pointen, måtte han være sikker på at første del, hvor mændenes sproglige færdigheder forklares, var forstået af de tilhørende. Vi skulle gentage det han havde fortalt. For mig var det selvfølgelig lidt sjovt at opleve, men for de andre virkede det ganske naturlig.

Han fortsatte og nåede til ende, hvorpå han straks skulle sikre sig at vittigheden var forstået. Da det var sket, blev der højlydt grint.

Liva 3 år

Min datter Liva kom hjem fra en lege dag hos en børnehave veninde. hun kom hjem, og med begejstrede øje kom mig i møde.

Faaaaaar?

Jeg ja???????

Hun PØØØØLSE.

Hun var flad af grin.

Den har vi det stadig meget sjov med.

Jeg smider så for afvekslingens skyld en ny ind.

Liva vil diu høre en vits.

Hun ja.

Mig, pomfrites.

Om hun ved at det kaldes sort humor, tror jeg ikke, men hvad gør også det, hun synes det er vældigt, og udbygger nu til nye former. En estetisk udvikling er igang:-)

René