Billed manipulation.

Når det skal være lige til og stadig sjovt, finder man på siden her rig mulighed.
At sætte sine egne billeder/portrætter ind i en anden kontekst. Er altid sjovt. Billederne kan gemmes og printes og de kan derfor bruges i mange sammenhænge. Anderledes indbydelser osv.

Her er min datter Liva pludselig blevet til et streetmaleri.

Og her pryder hun en facade.

Tja ja, selv ironi er det bedste. haha.

Prøv og leg lidt på siden med jeres egne billeder, det er virkelig nemt og sjovt.

René

Leg med medier. 1

Rasmus Holst (holstmus) og Jeg har lavet et lille morph projekt. Billederne blev taget ved et fastelavn arrangement på en skole hvor vi begge arbejder.

Børnene fik at vide at de, hvis det ville, kunne blive fotograferet og at billederne ville blive brugt til noget de nok ikke lige havde set før.

Nysgerrigheden var stor hos børnene, hvordan kunne billeder blive til andet end billeder!!!

Resultatet blev fremvist og begejstringen var stor. De lidt større børn var meget interesseret i hvordan det var blevet til.

I videoen her, har Rasmus og Jeg leget lidt i redigerings programmet, "Final Cut" fra Apple.

Det er et professionelt redigerings program, hvor kun vores egne kompetencer indtil videre sætter begrænsninger. Programmet kan såååå meget, og store anerkendte film er redigeret i dette program. At der ikke er bariere, som man så ofte støder på i fx "Movie maker" i form af programmets mangfoldighed er skønt. Programmet er for de lettere øvede og kræver en forkundskab i film redigering.

Vi har lagt en række billeder ind, og brugt et gratis morph program til at lave de glidende overgange. Arbejdet i programmet er lige til. Selve konventeringen tager dog meget tid, hvis der skal opnås en god kvalitet. 2 min tog ca 3 timer at konventere.

Efter selve morph fremstillingen, har vi lagt klippet ind i "Final cut", lagt lidt effekter på, plus lidt musik og tekst.

Filmen kunne fint bruges som en teaser/appetit vækker til næste års fastelavns arrangement. Ligeledes vil videoen være god til at poste på en forældre blog eller lignende.

Resultatet kan ses her.

Aktivitets forslag fra gruppe 2

Aktivitet 3:
Forslag til arbejde med børns mundtlige legekultur i institutioner

1. Hvilken type institution: Børnehaven

2. Målgruppen er 5-6 årige børnehavebørn inden for normalområdet

3. Hvad ville I arbejde med: Rim og remser.

4. Hvordan ville I arbejde med det?

• Emnet skal køre over en 2-3 uger.

• Vi vil motivere børnene ved at gøre dem nysgerrige overfor for rim, remser, før selve projektstart. Det kan ske ved at de voksne læser rim og remser op, de voksne ping pongér med ord i dagligdagen. Dette vil fremme og lettere gøre den assimilative læring. De voksne er et spejl som børnene kan spejle sig i. Medier kan præsenteres og inddrages, fx er rapmusik også bygget op på rim og remser.

• Medier kan præsenteres og inddrages, fx er rapmusik også bygget op på rim og remser.

• Vi vil skabe tid og rum til et projekt der munder i en video-optagelse da dette kan også kan motivere de mere stille og generte børn til at deltage, frem for at opføre det for en større gruppe.

Aktivitets forslag:

• Rim og remse klappe- og sanglege

• Rimespil ala vendespil

• ”Alle børnene” lege

• Oplæsning af Halfdan Rasmussen og andre rim og remsebøger.

• Børnene egne organiserede lege med rim og remser

• Optagelse af rim og remser i aktiviteter og børnene enkeltvis.

• Refleksionsværktøjskasse på de enkelte barn kan føres ind i nogle kasser der fortæller om fortid, nutid og fremtid. Kasser med ideer, redskaber og refleksion af egen pædagogiske praksis, udarbejdes også før, under og efter projektet. (fig. 1)

• Målet med læreplanen er at fremme børnenes sproglig udvikling, da dette er en del af loven om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge.

Fig. 1

Rimspil

(spil). - Dica, 1999. - 34 brikker : træ, farve + 1 vejledning Rimspil

med træbrikker, hvor motiverne skal kombineres parvis, fx lås-gås, lam-kam, hus-mus. Kan spilles som vendespil. Materialet indbyder til at lege med ord og lyde og stimulerer barnet til selv at finde på nye rim

Emne: rim * sprogtræning * vendespil

• Planlægning

• Praksis

• Evaluering

• Udvikling

Andre ideer

Dokumentation – hvordan vil vi dokumentere?

Alle børn får et rim og remsediplom som bevis på, at de er eksperter

Tegne tegninger af deres yndlingsrim

Rimene eller Remserne lamineres og hænges op.

Succeskriterier

At vores børn begynder spontant at lege med de Rim og Remser, som vi arbejder med.

Så Rim og Remser forekommer i de ustrukturerede situationer, enten ved at børnene

leger selv med rim eller remser, eller ved at de leger med rimeord f.eks. Mand-Spand, Bil-

Pil m.m..

Resume af

Børn og kultur- mellem gamle begreber og nye forstillinger

Teksten belyser den historiens forskellige kultur opfattelse, eller syn der på.

Syn på børne stadiet blev ændret, I det humanistike kulturbegreb blev børn set som becomings, senere i det antropologiske kultur begreb så man børn som beings. Som børn med egnen kultur skabende evner.

Man anderkendte børns fjollen, legen, samspil, sproget mm som en kultur.

Børnekulturens ændringer blev af en tysk pædagogisk professer, Thomas Ziehe set som en kulturel frisættelse, det centrale der i, så han som en gennemgribende æstetisering af hverdagen.

Barnelegen blev ændret. Førhen så man ofte børn lege i grupper. 10 piger sjippede, en flok drenge lavede dæmning ved den lokale bæk osv. Det blev ”accepteret” at børn individuel eller i små grupper fordybede sig i noget. Ser man på forskellen, var det før meget social præget, overgangen til den individuelle estetiske læreproces blev senere anderkendt.

Forskellen på den underviste kultur og den selvvalgte, forklares også. Intrumentelle kaldes den kultur som læres i Skolen og andre institutioner. Det kan være kultur lære af national karakter. Hvor i mod den autoteliske, er kultur lære som er selvvalgt, og derfor også lettere bliver en estetisk lære. Den estetiske læreproces beskrives (også her) som en meget positiv læreproces. Føles det godt, er det rart at lære.

Kommentar til ugens tekst:

Den var for mig meget svær at læse og forstå. Jeg hører fra andre at de ha haft samme oplevelse. (min trøst) Teksten er skrevet meget kringlet, men brug af ord og begreber som er svære at forbinde. Det er fint med ord og begreber som gør tekster mere forstående.

Jeg vil sige, uden at ville lyde negativ, at der er for mange flotte ord, som ikke giver mening. Når man skal læse teksten, afsnit flere gange for at begribe bare lidt af hvad der snakkes om, bliver det for meget af det gode:-)

Håber eg har ramt nogenlunde rigtig:-)

René

At skabe sig antropologisk viden om børn resume

Teksten handler om det at skabe antropologisk viden om børn. Hvilke forholds regler der er og hvilke man bør overveje, her tænker jeg på de eller den metode man vil benytte sig af.

Det at begive sig ud i feltet, beskrives som næsten en nødvendighed. Man kan ikke kun ud fra teorier nå frem til en konklusion om hvad børn er for en størrelse. Koblingen mellem teori og praktisk tilstede værelse i feltet/børns miljø ses som en nødvendighed.

For at kunne forstå det man iagttager, må man se bort fra, eller tilsidesætte egne forstillinger, og prøve at indleve og forstå de handlemønstre og sociale sammenhænge børnene indgår i. Man må se bag om barnets handlinger og sætte sig ind i barnets motiver. Selv dem der umiddelbart virker som en dagligdags ting kan efter grundig refleksion vise sig at have mere på sig.

Hvad kan der ligge til grund for de handlinger men ser? Barnets habitus og det felt barnet begiver sig rundt i har en indflydelse på det. Det nytter ikke noget at man dømmer eller analysere ud fra egen overbevisninger. Man må holde sig selv op på, at være så neutral i sin iagttagelser og være så ukristisk som mulig.

Samtidig må der holdes en følelses mæssig afstand til feltet, for ikke at blive påvirket af det man ser og oplever. fx kan man føle opnå sympati for det, eller de personer man observere, ens etnografi vil blive påvirket af dette.

Teksten belyser ganske godt alle de faktorer der er, og man bør være bevist om for at lave gode etnografiske observationer. Som jeg ser det er det viden man kan bruge i alle former for observationer og iagttagelser.

René

Vittighed

Julius 6 år

Der var engang 3 mænd.

Den ene kunne kun sige ja, den anden, kniv og gaffel, og den trejde kunne kun sige juhuu.

De 3 gik sig en tur og kom forbi et sted hvor der var sket et mord. Politiet som var til stede spurgte om det var dem der havde slået personen ihjel.

Den første svarer ja.

Så spørger politibetjenten, hvordan de havde slået personen ihjel.

Den anden svarer, med kniv og gaffel.

Derpå siger betjenten, jamen så skal i jo i fængsel.

Den tredje person udbryder.

JUHUU.

Julius var begejsret for at fortælle vittigheden. At han som den eneste i drenge flokken, kunne huske en vittighed gjorde ikke begejstringen mindre.

Han fortalte den meget godt, han var klar over, at for at forstå pointen, måtte han være sikker på at første del, hvor mændenes sproglige færdigheder forklares, var forstået af de tilhørende. Vi skulle gentage det han havde fortalt. For mig var det selvfølgelig lidt sjovt at opleve, men for de andre virkede det ganske naturlig.

Han fortsatte og nåede til ende, hvorpå han straks skulle sikre sig at vittigheden var forstået. Da det var sket, blev der højlydt grint.

Liva 3 år

Min datter Liva kom hjem fra en lege dag hos en børnehave veninde. hun kom hjem, og med begejstrede øje kom mig i møde.

Faaaaaar?

Jeg ja???????

Hun PØØØØLSE.

Hun var flad af grin.

Den har vi det stadig meget sjov med.

Jeg smider så for afvekslingens skyld en ny ind.

Liva vil diu høre en vits.

Hun ja.

Mig, pomfrites.

Om hun ved at det kaldes sort humor, tror jeg ikke, men hvad gør også det, hun synes det er vældigt, og udbygger nu til nye former. En estetisk udvikling er igang:-)

René

Resume: Gakkede gangarter, vilde vitser, rallende råb!

Uha en meget tung tekst, den var svær at komme igennem,

men af flere omgange gik det. :-)

Teksten gennemgår børnekulturen.

Hvordan den før er blevet tolket og hvordan den bør tolkes.

Før var det en kultur der var "bestemt" af voksne. Voksne som tilføjer børns dagligdag, oplevelser og dannelses fremmende aktiviteter, med en bevisthed om at det var med til at skabe en positiv kultur for børnene. En meget didaktisk tilgang til læring.

Der lægges mindre vægt på den voksenstyrede læring i teksten. Derimod mere på børns egen tilegenelse af læring gennem estetisk leg og oplevelser.

Gennem den estetiske tilgang, skabes den "rene" børne kultur som er uden voksen indflydelse. Ved at børn får lov til den estetiske oplevelse, opnås der en vilje til læring fra børnens side. Det føles godt at have en god oplevelse, og børn vil automatisk selv opsøge at få flere oplevelser med estetisk karakter.

I samspillet børn imellem opstår der en tilegnelse af færdigheder, så som sprogudvikling, empati og socialisering.

De bliver i den estetiske leg og samvær med andre, bevist om egen identitet, de bliver til reflekterende individer. De vil være selv opsøgende til ny viden, da det er dem naturligt og en fornøjelse. De vil som sagt søge de estetiske oplevelser. De vil skabe en børne kultur.

Når jeg kigger på den pædagogiske fremgangs måde, ser jeg mange gange at det stadig er pædagogen der går forrest med en slange af børn bag sig. Sådan at forstå at det er den voksne der vælger vejen, og derfor også hvad børnene lærer.

Jeg er af den opfattelse at man bør skabe rum hvor børn selv kan udvikle sig og tilegne sig ny viden. Pædagogen bør iagttage børnene og se hvad der driver dem og hvorhen de vil. Der på støtte dem og tilføje muligheder som børnene KAN gøre brug af. Derved opnår man en børnekultur uden voksenstyring. Et forum hvor der er "højt" til loftet og god mulighed for selverkendelse, læring og samfunds forståelse, gennem social samvær med andre børn.

De har ideérne vi skaber mulighederne og støtter når det er nødvendigt.

Pædagogen kan have et mål iform af læreplaner, Det kan være et stress moment i sig selv at der stilles krav fra samfundet. Man bør tænke i estetiske læringsprocesser, gøre den alsidig og imøde komme børnene og deres kultur. Det kan gøres ved at fange børnenes nysgerrighed og servere miljøer og inspiration som er kultur fremmende.

René