Resume af

Børn og kultur- mellem gamle begreber og nye forstillinger

Teksten belyser den historiens forskellige kultur opfattelse, eller syn der på.

Syn på børne stadiet blev ændret, I det humanistike kulturbegreb blev børn set som becomings, senere i det antropologiske kultur begreb så man børn som beings. Som børn med egnen kultur skabende evner.

Man anderkendte børns fjollen, legen, samspil, sproget mm som en kultur.

Børnekulturens ændringer blev af en tysk pædagogisk professer, Thomas Ziehe set som en kulturel frisættelse, det centrale der i, så han som en gennemgribende æstetisering af hverdagen.

Barnelegen blev ændret. Førhen så man ofte børn lege i grupper. 10 piger sjippede, en flok drenge lavede dæmning ved den lokale bæk osv. Det blev ”accepteret” at børn individuel eller i små grupper fordybede sig i noget. Ser man på forskellen, var det før meget social præget, overgangen til den individuelle estetiske læreproces blev senere anderkendt.

Forskellen på den underviste kultur og den selvvalgte, forklares også. Intrumentelle kaldes den kultur som læres i Skolen og andre institutioner. Det kan være kultur lære af national karakter. Hvor i mod den autoteliske, er kultur lære som er selvvalgt, og derfor også lettere bliver en estetisk lære. Den estetiske læreproces beskrives (også her) som en meget positiv læreproces. Føles det godt, er det rart at lære.

Kommentar til ugens tekst:

Den var for mig meget svær at læse og forstå. Jeg hører fra andre at de ha haft samme oplevelse. (min trøst) Teksten er skrevet meget kringlet, men brug af ord og begreber som er svære at forbinde. Det er fint med ord og begreber som gør tekster mere forstående.

Jeg vil sige, uden at ville lyde negativ, at der er for mange flotte ord, som ikke giver mening. Når man skal læse teksten, afsnit flere gange for at begribe bare lidt af hvad der snakkes om, bliver det for meget af det gode:-)

Håber eg har ramt nogenlunde rigtig:-)

René