torsdag den 8. april 2010

Aktivitets forslag fra gruppe 2

Aktivitet 3:
Forslag til arbejde med børns mundtlige legekultur i institutioner

  1. Hvilken type institution: Børnehaven


  1. Målgruppen er 5-6 årige børnehavebørn inden for normalområdet


  1. Hvad ville I arbejde med: Rim og remser.


  1. Hvordan ville I arbejde med det?


  • Emnet skal køre over en 2-3 uger.


  • Vi vil motivere børnene ved at gøre dem nysgerrige overfor for rim, remser, før selve projektstart. Det kan ske ved at de voksne læser rim og remser op, de voksne ping pongér med ord i dagligdagen. Dette vil fremme og lettere gøre den assimilative læring. De voksne er et spejl som børnene kan spejle sig i. Medier kan præsenteres og inddrages, fx er rapmusik også bygget op på rim og remser.


  • Medier kan præsenteres og inddrages, fx er rapmusik også bygget op på rim og remser.


  • Vi vil skabe tid og rum til et projekt der munder i en video-optagelse da dette kan også kan motivere de mere stille og generte børn til at deltage, frem for at opføre det for en større gruppe.


Aktivitets forslag:

  • Rim og remse klappe- og sanglege

  • Rimespil ala vendespil

  • Alle børnene” lege

  • Oplæsning af Halfdan Rasmussen og andre rim og remsebøger.

  • Børnene egne organiserede lege med rim og remser

  • Optagelse af rim og remser i aktiviteter og børnene enkeltvis.


  • Refleksionsværktøjskasse på de enkelte barn kan føres ind i nogle kasser der fortæller om fortid, nutid og fremtid. Kasser med ideer, redskaber og refleksion af egen pædagogiske praksis, udarbejdes også før, under og efter projektet. (fig. 1)


  • Målet med læreplanen er at fremme børnenes sproglig udvikling, da dette er en del af loven om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge.

Fig. 1



Rimspil

(spil). - Dica, 1999. - 34 brikker : træ, farve + 1 vejledning Rimspil

med træbrikker, hvor motiverne skal kombineres parvis, fx lås-gås, lam-kam, hus-mus. Kan spilles som vendespil. Materialet indbyder til at lege med ord og lyde og stimulerer barnet til selv at finde på nye rim


Emne: rim * sprogtræning * vendespil



  • Planlægning

  • Praksis

  • Evaluering

  • Udvikling


Andre ideer

Dokumentation – hvordan vil vi dokumentere?

Alle børn får et rim og remsediplom som bevis på, at de er eksperter

Tegne tegninger af deres yndlingsrim

Rimene eller Remserne lamineres og hænges op.


Succeskriterier

At vores børn begynder spontant at lege med de Rim og Remser, som vi arbejder med.

Så Rim og Remser forekommer i de ustrukturerede situationer, enten ved at børnene

leger selv med rim eller remser, eller ved at de leger med rimeord f.eks. Mand-Spand, Bil-

Pil m.m..


onsdag den 7. april 2010

Resume af

Børn og kultur- mellem gamle begreber og nye forstillinger


Teksten belyser den historiens forskellige kultur opfattelse, eller syn der på.

Syn på børne stadiet blev ændret, I det humanistike kulturbegreb blev børn set som becomings, senere i det antropologiske kultur begreb så man børn som beings. Som børn med egnen kultur skabende evner.

Man anderkendte børns fjollen, legen, samspil, sproget mm som en kultur.


Børnekulturens ændringer blev af en tysk pædagogisk professer, Thomas Ziehe set som en kulturel frisættelse, det centrale der i, så han som en gennemgribende æstetisering af hverdagen.


Barnelegen blev ændret. Førhen så man ofte børn lege i grupper. 10 piger sjippede, en flok drenge lavede dæmning ved den lokale bæk osv. Det blev ”accepteret” at børn individuel eller i små grupper fordybede sig i noget. Ser man på forskellen, var det før meget social præget, overgangen til den individuelle estetiske læreproces blev senere anderkendt.


Forskellen på den underviste kultur og den selvvalgte, forklares også. Intrumentelle kaldes den kultur som læres i Skolen og andre institutioner. Det kan være kultur lære af national karakter. Hvor i mod den autoteliske, er kultur lære som er selvvalgt, og derfor også lettere bliver en estetisk lære. Den estetiske læreproces beskrives (også her) som en meget positiv læreproces. Føles det godt, er det rart at lære.


Kommentar til ugens tekst:

Den var for mig meget svær at læse og forstå. Jeg hører fra andre at de ha haft samme oplevelse. (min trøst) Teksten er skrevet meget kringlet, men brug af ord og begreber som er svære at forbinde. Det er fint med ord og begreber som gør tekster mere forstående.

Jeg vil sige, uden at ville lyde negativ, at der er for mange flotte ord, som ikke giver mening. Når man skal læse teksten, afsnit flere gange for at begribe bare lidt af hvad der snakkes om, bliver det for meget af det gode:-)

Håber eg har ramt nogenlunde rigtig:-)


René

søndag den 4. april 2010

At skabe sig antropologisk viden om børn resume

Teksten handler om det at skabe antropologisk viden om børn. Hvilke forholds regler der er og hvilke man bør overveje, her tænker jeg på de eller den metode man vil benytte sig af.
Det at begive sig ud i feltet, beskrives som næsten en nødvendighed. Man kan ikke kun ud fra teorier nå frem til en konklusion om hvad børn er for en størrelse. Koblingen mellem teori og praktisk tilstede værelse i feltet/børns miljø ses som en nødvendighed.

For at kunne forstå det man iagttager, må man se bort fra, eller tilsidesætte egne forstillinger, og prøve at indleve og forstå de handlemønstre og sociale sammenhænge børnene indgår i. Man må se bag om barnets handlinger og sætte sig ind i barnets motiver. Selv dem der umiddelbart virker som en dagligdags ting kan efter grundig refleksion vise sig at have mere på sig.
Hvad kan der ligge til grund for de handlinger men ser? Barnets habitus og det felt barnet begiver sig rundt i har en indflydelse på det. Det nytter ikke noget at man dømmer eller analysere ud fra egen overbevisninger. Man må holde sig selv op på, at være så neutral i sin iagttagelser og være så ukristisk som mulig.
Samtidig må der holdes en følelses mæssig afstand til feltet, for ikke at blive påvirket af det man ser og oplever. fx kan man føle opnå sympati for det, eller de personer man observere, ens etnografi vil blive påvirket af dette.

Teksten belyser ganske godt alle de faktorer der er, og man bør være bevist om for at lave gode etnografiske observationer. Som jeg ser det er det viden man kan bruge i alle former for observationer og iagttagelser.

René